Passage 93

Passage 93

Aarhus Universitetsforlag
9788775971374
103,00 kr.
Inkl. moms

 
Det er med glæde, at Passage kan præsentere et nyt nummer med temaet litteratur og teater. Vi sætter fokus på forholdet mellem litteratur og teater: teater i litteratur, teater som litteratur (og vice versa), og litteratur som bliver til teater. Forholdet mellem litteratur og teater har en lang historie, drama er, som bekendt, en af de litterære hovedgenrer og litteraturhistorien er fuld af drama (og skuespil). Samtidigt berører temanummeret en aktuel tendens: De senere år har adaptationer af litterære værker i stor stil været at finde både internationalt, på de store københavnske scener og de mindre lokale scener uden for hovedstaden. Årsagen er både æstetisk (gode fortællinger er transmediale og universelle) og økonomisk (velkendte, populære historier sælger billetter og får opmærksomhed), og som den nuværende sæson bevidner, så er der ingen tegn på at denne tendens er nedadgående. 
Passage 93 sætter i en række artikler fokus på aktuelle såvel som historiske forbindelser mellem litteratur og teater: fra en teoretisk diskussion om litteratur og teater som to væsensforskellige genrer til værkcentrerede analyser af f.eks. forholdet mellem litteratur og teater hos i GoethesWilhelm Meisters Læreår; adaptationer af Stringbergs Frøken Julia, en undersøgelse af radiodrama som medium for kulturudveksling, repræsentationer af psykisk sygdom i svensk teater og eksempler på helt aktuel ny dramatik funderet på Glenn Bech og Elias Sadaqs litterære forlæg.
ISBN13
9788775971374
ISBN10
8775971374
Udgave /år
1 / 2025
Forlag
Aarhus Universitetsforlag
Sidetal
142
Indbinding
Paperback
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.