Skab sit eget unikke personlige brand, og brug det til at få succes i jobbet og igennem hele karrieren. 
Bogen handler om personlig ledelse, branding og kommunikation. Den beskriver personlig branding som et socialt og individuelt fænomen i tiden, et centralt begreb i personlig ledelse og udvikling, samt en professionel disciplin med henblik på at definere, iscenesætte, kommunikere og lede sit brand.  Bogen bygger bl.a. på forfatterens 101 personlige samtaler med forskellige danskere over 2 1/2 år, heriblandt med en række kendte erhvervsledere, politikere, kultur- og mediepersonligheder, kunstnere, musikere, forfattere, idrætsfolk og mange andre.  Forfatterens hovedbudskaber er bl.a.:  1) Uanset hvem du er, hvad du beskæftiger dig med, samt hvor du er og på vej hen i din karriere, har du allerede et brand. Det er i spil lige nu, alle vegne og i alle relationer. Praktisk talt alt om og ved dig kommunikerer. Både din faglighed og personlighed. Alt hvad du siger, syner og gør. Dit brand er lige netop det, som andre tænker, mener og siger om dig, og den, som de hver især kender og husker dig for. Dit brand er de indtryk, du sætter, og de aftryk, du efterlader.2) Dit brand er i spil lige nu, i alle relationer og alle vegne – i dit job og igennem hele karrieren. Dit brand kan styrke dig og øge din værdi, men det kan omvendt også svække eller måske ligefrem bremse dig. Vil du selv tage ansvar for at skabe og få succes med dit unikke brand, eller tør du overlade noget så vigtigt til andre? Sat på spidsen: Vil du være hoved eller hale?3) Din rejse i personlig branding starter inden i dig selv. Du skal vælge din unikke vej. Den vej, du er mest tryg ved, og hvor du bedst kan være dig selv og i balance. Du skal sætte din person før dit brand. Du skal ikke kun blive noget, men også være nogen. Først når du vil og har det, skal du vise det. Ved at træde ind og brænde igennem på de forskellige scener i dit arbejdsliv.
Forfatter
Glenn Jacobsen
ISBN13
9788799977406
ISBN10
8799977400
Udgave /år
2 / 2017
Forlag
Inspira ApS
Sidetal
316
Indbinding
Hardback
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.