Your cart
Der er ikke flere varer i din indkøbskurv
De seneste års hype har givet rosé både anerkendelse og popstatus. Vinen favner bredt – fra jetsetteren i St. Tropez, over vinnørden og den mere almindelige vinforbruger, til den anerkendte vinproducent.
Bogen Rosé Revolution af Rasmus Emborg og Jens Honoré rammer således en bølge af popularitet, udbredelse og stigende anerkendelse, som ser ud til at fortsætte i de kommende år.
Men det er ikke bare en bog om vin. Historien om rosé er en del af en større historie, der rammer en række af tidens megatrends som sundhed, økologi samt nogle mere eksistentielle værdier. Rosé er en markør for det gode liv – sådan som det blandt andet leves i Provence, rosévinens moderland, der med sine knastørre vine i dag sætter standarden for roséer over hele verden. Vinen er inkluderende, usnobbet og lige til at gå til – og det tiltaler dem, som jagter kvalitet og gode oplevelser, men som ikke gider at lave slubre-lyde eller snakke om terroir. Ligesom vinen er bogen usnobbet og inkluderende. Den er drevet af personlige fortællinger og gennemsyret af den lidenskab, som driver de toneangivende producenter og i stigende grad tiltrækker forbrugerne.
Bogen fortæller dig ikke, hvilken vin du skal drikke. Men den gør dig klogere på, hvad du drikker, og hvem der står bag. Og så kan den forhåbentligt bidrage til, at du får en endnu bedre oplevelse, når du næste gang åbner en flaske rosé – og måske også give dig lyst til at besøge de steder, hvor roséen bliver produceret.
- Forfatter
- Rasmus Emborg;Jens Honoré
- ISBN13
- 9788702350869
- ISBN10
- 8702350869
- Udgave /år
- 1 / 2022
- Forlag
- Gyldendal
- Sidetal
- 304
- Indbinding
- Indbundet