Fønix er en historie om teenageren Anna. Den udspiller sig i København i en nær fremtid. En dag sker der en eksplosion i skolens fysiklokale, og en ukendt dreng står tilbage, da støvet har lagt sig. Han har jakkesæt på, bare fødder og en bærepose fra Føtex i hånden. "Goddag du hedder Anna", siger han. Anna har aldrig set ham før, men han ved ting om hende, som han ikke burde kunne vide. Han kalder sig Fønix. Han påstår, at han har reddet hendes far fra et bagholdsangreb i Arizona, hvor faren er på mission med Greenworld-hæren.
Fønix siger, at han er udsendt for at undersøge, om menneskeheden egentlig er værd at satse på som art. Anna skal være hans hjælper som en slags formidler til den verden, som Anna kender godt, og Fønix er gæst i.
- Forfatter
- Hanne Kvist
- ISBN13
- 9788702287271
- ISBN10
- 8702287271
- Udgave /år
- 1 / 2021
- Forlag
- Gyldendal
- Sidetal
- 160
- Indbinding
- Hæftet