Hvedekorn 1-2 2022

Hvedekorn 1-2 2022

Gyldendal
9788702365061
197,00 kr.
Inkl. moms

 
HVEDEKORN BLIVER DRAMATISK!   Dramatik er også poesi! Og poesi er også dramatik! Især hos de unge dramatikere, der lige nu stormer frem, men som ikke mange litteratur- og poesiinteresserede har kendskab til. Men bare fordi litteraterne er holdt op med at interessere sig for dramatik (og forlagene er holdt op med at udgive det), betyder det ikke, at dramatikken er holdt op med at være litteratur, og i 2022 er den det mere – og mere viltert flerstemmigt - end nogensinde. Det nye, kæmpestore, dobbelt-DRAMA-nummer af Hvedekorn, nr. 1-2, 2022, præsenterer dramatiske tekster – opførte og i den vilde grad uopførte - af 10 fremstormende, unge og yngre dramatikere, rækkende fra William Lipperts hyper-realisme om en vis Emils sørgmuntre ophold i Hong Kong over Sonja Ferdinands aflytning af Hans og Gretes forældre til Alexandra Moltke Johansens fabel om den flittige og dovne myre, med indlagte sange. Med til festforestillingen er også poesi-drama-dobbeltagenten Peter-Clement Woetmann inviteret, og tre af redaktionens yndlings-veteran-dramatikere, Bo hr. Hansen, Line Knutzon og Jokum Rohde, Knutzon bidrager med et mellemspil fra Betty Nansens Teatrets opførelse af Shakespeares En skærsommernatsdrøm, hvor en af spillerne entusiastisk opterer for at spille en mur, og med bidrag af evigt unge Gustav Wied og Ludvig Holberg slutter nummeret af med at binde den store, dramatikhistoriske sløjfe. Lad tæppet gå! Scenen er skrå og kosmisk rå!  
Forfatter
Lars Bukdahl;Christian Vind
ISBN13
9788702365061
ISBN10
8702365061
Udgave /år
1 / 2022
Forlag
Gyldendal
Sidetal
160
Indbinding
Hæftet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.