Lissi og Kis

“Antiæstetikken er mere demonstrativ i de groft opridsede beretninger om de to 13-årige veninder Lissi og Kis, der driver og dovner sig igennem dagene, mens de fabler om pizza og rumvæsner, udveksler »nice« og »sygt fedt«, får fråderen, ser slam-tv og horrorfilm på repeat og i det hele taget opfører sig, som om piger er de nye drenge. (…) Ignorerer man slang og indstiller sig på, at arme, ben og øjne er all over the place, er der i disse små sommerserier om Lissi og Kis og deres erfaringer med at ryge bong, skide i havet og kysse håbløse fyre en flabet sødme og en sans for grafisk dramatik, som er langt mere raffineret, end den primitive streg foregiver.”
– Kim skotte, Politiken (fire hjerter) 
“… Anna Sofie Mørch Bendixen fremstår som en serieskaber, der – ligesom sine hovedpersoner – ikke giver en skid for, hvad andre synes. Hun ved, hvad hun vil og hun ved, hvad hun gør. Lissi & Kis – bedste venner for evigt er er en forfriskende grim, selvsikker og fandenivoldsk tegneserie.”
– Felix Rothstein, Atlasmag 
“Bendixen kan fortælle i billeder, så det flyder. Og hun kan opridse udtryk så nemt som ingenting.”
– Marianne Eskebæk Larsen, Information 
“… et kultfænomen (…) Det er umuligt ikke at trække på smilebåndet undervejs.”
– Jane Andersen, bogblogger.dk 
En tegneserie der fejrer frihed, autonomi og den absolutte dedikation, ømhed og loyalitet der er i et teenage-venindeskab. Vi følger Lissi og Kis i sommeren mellem 7. og 8. klassetrin. I deres pause fra en hverdag, der er udstykket oppefra, oplever de den absolutte frihed det er at glemme ugens dage og at have tiden til at forfølge alle ideer og vibrationer, der opstår i én.
Lissi og Kis – bedste venner for evigt er en punktegneserie, der æstetisk er interesseret i at indfange hastighed, kreativ inklusion og grimhed. Tegneserien er håndtegnet, uden skitse, og med de overstregninger og rettelser dét indebærer. Udgivelsen låner fra zinets visuelle univers, og hvert kapitel er trykt på forskellige farver papir, i et fotokopi-agtigt udtryk.
Lissi, Kis, tegneserien og forfatteren selv tror på, at i venskabet mellem to teenagepiger lever alt, hvad der er smukt og godt i verden.