Carlos, du som er borgmester

Fernando Vallejo fortæller om sin brors eventyr som borgmester i Támesis, en lille provinsby langt ude i Colombias bjerge der har samme navn som floden i London på spansk. Her vil alle underligt nok være lykkelige for enhver pris. Det lykkes selvfølgelig ikke for dem. Den enes lykke støder ind i den andens, og sammenstødet efterlader en stribe lig som forsvinder i den strømmende Río Cauca. Det er nemlig en rigtig flod, noget helt andet end den sølle engelske å der slæber sig søvnigt af sted. Romanen er en skarp satire over demokratiet, en cocktail af håb, løgne, genfærd, døde som stemmer når der er valg, og flokke af papegøjer som fortæller knivskarpe, evige sandheder. På én gang et kærligt portræt og en sønderlemmende kritik af en uforglemmelig personlighed og hans folk.

En fortælling forankret i en hjerteskærende virkelighed som flyder over med frihedstrang, humor, uforskammetheder og injurier. Hans anarkistiske forbandelser vækker mindelser om Céline. — Mario Vargas Llosa

Vallejos prosa er fortættet. Den colombianske samfundsrevser maler en ætsende satire over provinsen og hele sit land i en bidende og uforsonlig stil der placerer ham i samme liga som Genet og Miller.  — Michel Taille, Libération

Hans eksplosive vrede er så klar, rungende, oprigtig, nogle gange morsom og næsten altid brutal at bogen er både fornøjelig og forfriskende læsning. — Pedro Almodóvar

Vallejos prosa er vred, fordømmende og apokalyptisk, men midt i håbløsheden er der også glimt af dyb ømhed. — Judith Steiner, Les Inrockuptibles

En stemme med forbavsende  skævheder som minder om indtrykkene af  Les Chants de Maldoror. — Claude Michel Cluny, Le Figaro Littéraire

En suggestiv roman, en glødende hyldes til de idealister som stadig tror de kan forandre verden.   —