Agnes nat og dag

Det var søndag morgen, og Agnes Møller havde en mand i sin seng. Hun støttede sig på den ene albue mens hun stirrede på ham. Han sov stadig, med åben mund. Det må jeg sige, tænkte Agnes. Ja, det må jeg godt nok sige. Så vendte hun sig om på den anden side og stod ud af sengen, tog sin morgenkåbe på og gik ud i køkkenet hvor hun begyndte at dække bordet. Ja, hvad skal jeg sige? tilføjede hun eftertænksomt. For et eller andet blev hun vel nødt til at sige når han vågnede.
Agnes Møller er jordemor og bringer små nordmænd til en verden som hun ikke er særlig tryg ved. Men denne morgen er ikke som andre morgener. I går fyldte hun femogfyrre, og en pludselig impuls fik hende til at trodse sin frygt for ikke at følge den slagne vej. Resultatet ligger nu i hendes seng. Han hedder Peter Venn, indtil i går var han en fremmed underbo, og der kommer de mærkværdigste sætninger ud af ham. 
Tænk hvis denne morgen var begyndelsen på en tilværelse for Agnes. Tænk hvis hun langt om længe kunne sætte sig selv fri. Nå ja, mindre kunne måske også gøre det. ”Man må bare gøre det så godt man kan, og så må nogle andre gøre det bedre,” som hun siger. Og i mellemtiden skulle hun lige klare en sædefødsel, forløse en stjernekigger, søge råd hos de døde i Kølerummet under hospitalet og finde en god anvendelse til den kokosnød hun kom til at købe. Og så var der lige det med Peter Venn …  
Agnes nat og dag er en opløftende eksistentiel fortælling om Agnes Møllers møde med kærligheden.