Flaskepost fra Helvede

Et søskendepar, en øde ø og en bibel. Ti år. Hvad kan gå galt?
“Det eneste, vi havde med os dengang, var en blyant, en kniv, en notesbog, et forstørrelsesglas, tre ølflasker med vand i, en lille bibel og … det var alt. Men vi var lykkelige.” Citat fra bogen.
“Flaskepost fra Helvede skildrer uhyggelig perfektion i en [fysisk og tidsmæssigt isoleret] verden, hvor interne regler råder, i kontrast til dens groteske og uoprettelige kollaps, når den kommer i kontakt med den ydre virkelighed.” Yiu Angela, litteraturprofessor ved Sophia Universitet, Tokyo, i Three-Dimensional Reading (University of Hawai'i Press, 2013)
I 1928 skrev Sugiyama Taidō (1889-1936) Flaskepost fra Helvede under forfatternavnet Yumeno Kyūsaku, valgt fordi hans far havde for vane at kalde ham det efter at have læst hans tekster. Udtrykket yumenokyūsaku betød en ubesindig dagdrømmer på lokaldialekten i Fukuoka. Han arvede farens socialkonservative holdninger, hvilket adskilte ham markant fra mange af samtidens forfattere,som han tilmed stod i skyggen af i sin levetid. Men i 1960'erne genopdagede man hans eksperimenterende narrativer og interesse for mysterier, patologisk psykologi og lukkede rum. Inden Yumeno debuterede som forfatter som 37-årig, arbejdede hans om sekondløjtnant i hæren, bonde, daglejer, zenmunk og journalist – i den rækkefølge.