Arkitektinden

Rom i 1600-tallet: prægtige paladser, monumentale kupler og kostbar stuk. Under pavernes og kardinalernes magt vokser byen i barok pomp og pragt. Den kvikke, videbegærlige Plautilla maler sit første altermaleri og bliver senere medlem af kunstakademiet og den første kvinde i nyere tid der egenhændigt udarbejder tegninger og står for opførelsen af et prægtigt palads. På trods af al skepsis og modstand bliver hendes navn muret ind i grundstenen under Villa Benedetta på Gianicolo-højen. Hendes valg er dog ikke uden omkostninger.


”Jeg fandt på ordet den dag mastro Beragiola kom hjem til os sammen med notaren for at inkassere de femhundrede scudi i forskud og underskrive aftalen. Den var udarbejdet af Elpidio under mit diktat, og bestod af seks siders instruktioner, men hvordan skulle jeg definere min rolle i kontrakten? Signora Plautilla Briccia var for lidt. Malerinde i San Luca var betænkeligt fordi det ville afsløre at jeg var specialiseret på et andet kunstområde. Arkitekt nej. Arkitektrice? Det lød latterligt. En kvindelig maler er en malerinde, den kvindelige miniaturemaler en miniaturemalerinde. Arkitektinde, altså.”