Hedens folk

Bendt Mortensen er opvokset på en hedegård ved Gjellerup, Ikast.
Fra konfirmationsalderen har han tjent hos bønderne, indtil han ”brød ud”. Som over 80 årig har han nu samlet en række af sine erindringer i debutromanenHedens folk, der er en delvist autentisk roman om en navnkundig hedebonde, Søren Staffen, som i dag har en sten med inskription i mindeparken Kongenshus.Romanens hovedpersoner er Kirstines datter, Ane, en lille uforknyt gåsepige, som må vandre hvileløst ud over heden for at følge de nøjsomme gæs i deres jagt på frisk græs. Og senere hendes søn Søren Staffen, hvis livsmål det bliver at opdyrke heden.Det gør han ganske eftertrykkeligt. Tre hedegårde lægger han under plov og bidrager dermed til at bryde den sociale arv og forvandle den golde hede.Undervejs i den dramatiske roman støder læseren på alle outsiderne, de farende folk og på natmandsfolket eller taterne (sigøjnerne) som også dengang gav heden et farligt og eksotisk præg.
Hedens folk er en dramatisk og bevægende folkelig fortælling om en  forsvunden tid, men også og først og fremmest en påmindelse om, hvilke kræfter der har været og fortsat er på spil derude vest for den jyske højderyg.