Her på det sidste

Den pludselige indskydelse er for mig at se den største inspiration. Den er jeg nødt til at reagere på. Jeg er ikke i tvivl: Tænder idéen mig, så må jeg i gang. Jeg må se, hvad den fører med sig. Straks! Den første tanke skal undersøges og udbygges, og når den er skrevet igennem, er der ro på. Så kan jeg trække vejret. Så får dagen liv igen. Den historiske bevidsthed er afgørende. Jeg søger de forfattere, der med livet som indsats har bragt verden videre. Jeg må finde den musik, den malerkunst, der har udfordret ensretning og identitetsløshed. De må aldrig forsvinde fra radaren. Hukommelse kan ikke gå i glemmebogen. Heller ikke min egen. Jeg vil ikke slippe helgenerne. Heltene. Deres hvisken og råb runger, ringer mig stadig op.
Uddrag af bogen Du må endelig huske at ødelægge det for dig selv. Det må du aldrig glemme. Det skal være mit eneste råd til dig. Ja, du har bygget en succes op. Det er flot. Helt sikkert. Og nu river du den så ned igen. Lov mig lige det. Tag filtrene ud. Din uro skal skære igennem.        
   Om forfatteren Thomas Wivel skriver løs på kortprosa og essays som i nærværende bog. Det er alvor, men altid med en understrøm af selvironi og satirisk tilgang. Han optræder ofte med Performance Poetry med Povl Erik Carstensen på kontrabas, og så er han utrættelig standupkomiker.