Your cart
Der er ikke flere varer i din indkøbskurv
Ingen tvivl om at Vernon har kendt bedre dage. Efter i tyve år at have hævet og smækket metalgitteret til sin pladebutik i Paris må han nu én gang for alle dreje nøglen om. Han er halvgammel og ved ikke rigtigt noget – udover en masse om rock. Først og fremmest ved han ikke, hvordan han skal klare dagen og vejen. Han kan ikke betale sin husleje og sættes på gaden.
Uden hjem, uden familie, uden bånd driver han rundt i Paris’ gader. Mens han klarer sig igennem fra dag til dag, fra ét midlertidigt opholdssted til et andet, begynder han at se på byen med nye øjne. Han registrerer sine omgivelser uden at trække fra eller lægge til og giver et uafrysteligt billede af et samfund præget af egoisme og dybe uretfærdigheder, splittet af hadtale og resignation.
Men hverken forfatteren eller hendes hovedperson vil acceptere det som tingenes uafvendelige tilstand. Gennembogen løber en rød tråd af oprørstrang og modstand. Efter i årevis at have solgt bedaget musik til samlere begynder Vernon at mærke rocken bruse i sit blod.
VERNON SUBUTEX 1 er første bind i Virginie Despentes anmelderroste trilogi om Vernon Subutex. Tidligere udkommet på forlaget Tiderne Skifter, nu på vej i revideret genudgivelse.
”Hun skriver lidt som Houellebecq, men energiniveauet er højere. Og det er sylespidst. Fransk litteraturs enfant terrible, Virginie Despentes, leverer med sin seneste roman, ’Vernon Subutex 1’, et enestående portræt af en fortabt generation, der slet ikke opdagede, hvor galt det hele gik.!”
- Information
- Forfatter
- Virginie Despentes
- ISBN13
- 9788702282405
- ISBN10
- 8702282405
- Udgave /år
- 2 / 2019
- Forlag
- Gyldendal
- Sidetal
- 327
- Indbinding
- Hæftet