En medrivende fortælling om to kvinder, adskilt af årtusinder, men forbundet af en skelsættende, personlig rejse, der forandrer dem begge.
40.000 år tilbage i fortiden lever den sidste neandertalerfamilie en omvandrende tilværelse. Efter et knusende hårdt år er de meget få, men Pige, den ældste datter, er lige ved at blive voksen, og hendes familie beslutter at gøre den årlige vandring familiernes mødested for at finde en mage til hende. Men den nådesløse natur kræver snart sine ofre, og Pige står alene med at tage sig af hittebarnet Skravl.
Alligevel begiver hun sig ud for at finde de få, der måtte være tilbage af hendes art. Da vinterens farer hastigt nærmer sig, forstår Pige, at hun har en sidste chance for at redde sit folk, men at det kan koste dyrt.
I nutidens verden arbejder arkæologen Rosamund Gale om kap med tiden til langt ind i sin graviditet for at blive færdig med at udgrave de netop fundne rester af et neandertalerskelet, før hun skal føde sit barn.
Fortællinger om forhistoriske mennesker har tryllebundet læsere i evigheder – eller i hvert fald siden udgivelsen af Jean Auels fænomenale bestseller Hulebjørnens klan fra 1980.
Claire Camerons fængslende, nye roman Den sidste neandertaler udforsker samme periode med betydelig større litterær kunnen ... Denne levende og til tider melankolske roman afslører, hvor meget vi har med fra dem, der levede længe før os. - USA TODAY
- Forfatter
- Claire Cameron
- ISBN13
- 9788771163049
- ISBN10
- 8771163042
- Udgave /år
- 1 / 2018
- Forlag
- Forlaget Zara
- Sidetal
- 400
- Indbinding
- Hardback