Atomiseret ud i alting

På sine gåture nede ved søen møder han trolden, der sidder oppe i sit træ. Den er lille og fylder næsten ingenting, med et stort hoved presset ned mellem skulderbladene. Ørerne er grønlige og ligner blade. Den stirrer ned på ham, men bliver siddende oppe i træet.Han vil gerne tale med trolden, og det på trods af at han endnu ikke har hørt den sige noget. Den får hele hans historie og virker mere og mere nysgerrig. Trolden ændrer kun stilling én gang, da den skal hvile hovedet mod hånden og armen.Han fortalte, hvordan han blev stresset, fordi specialet skulle skrives færdigt. Samtidig lå hans far for døden, og han blev overvåget på grund af engagementet i Attac og EU-topmødet i København.Jo mere stresset han blev, jo mere forfulgt blev han også. Faren døde godt en måned efter, at specialet var afleveret. Derfor kunne han ikke lade være med at spørge, om det havde noget med ham at gøre?Det havde det selvfølgelig. Beviset fandt han i de efterladte erindringer og dagbøger, som havde tilhørt hans far.