Uden for Sveriges grænser buldrer den verdensbrand, som med tiden kommer til at hedde Anden Verdenskrig. Og snart er krigen ikke bare på vej til at splitte Europa, men også familien Lauritzen. Familiens største indtægter kommer fra Tyskland ligesom Lauritz’ og Oscars svigerforældre. Men Tyskland har besat brødrenes hjemland, Norge. Lauritz’ ældste søn, Harald, er Hauptsturmführer i SS og stationeret i Oslo. Den ældste datter arbejder for den norske modstandsbevægelse, hans yngste søn er officer i den svenske flåde, og den yngste datter ser ud til at være en slags spion. Hver gang det ser ud til at lysne, bliver det bare værre. Ikke engang i det idylliske Saltsjöbaden ved Stockholm, langt fra slagmarken, kan man længere beskytte sig mod mørket. Til sidst handler det kun om at overleve, fysisk og moralsk.
IKKE AT VILLE SE er fjerde bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous romanserie om 1900-tallet.
"Guillou er en glimrende historiefortæller og mestrer som ingen anden antydningens kunst. Især da den moralske og troende Lauritz lader sig overrumple af kødets lyster. Og at slutte bogen med en cliffhanger er genialt." Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★
"Jan Guillou er en dreven - for ikke at sige driftsikker - forfatter, som skriver med vid, overblik og en letløbende fortællemåde, der gør fiktionen ganske underholdende." Information
"Det er et spændende og noget kontroversielt eksperiment, Guillou har gang i med sit politisk ukorrekte familieepos." Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★
"Jan Guillou er ekspert i at levendegøre de store krige og verdensbegivenheder." Børsen
"Som altid er der mere saftig storpolitik end sart psykologi i Guillous romaner. Men 'Ikke at ville se' er seriens hidtil bedste og politisk mest nuancerede bog, og det er en lille genistreg, at Guillou vælger at skildre 2. Verdenskrigs begivenhederne fra et svensk perspektiv." Ekstra Bladet ★ ★ ★ ★
- Forfatter
- Jan Guillou
- ISBN13
- 9788771461800
- ISBN10
- 8771461809
- Udgave /år
- 1 / 2014
- Forlag
- Modtryk
- Sidetal
- 352
- Indbinding
- Indbundet