Your cart
Der er ikke flere varer i din indkøbskurv
Ligfærd
Morten Leth Jacobsen imponerede i 2018 anmelderne med romanen Drakenberg– en underholdende og velresearchet fortælling om den farverige historiske personlighed Christian Jacobsen Drakenberg (1626-1772), som efter sigende blev 146 år gammel.
Ved sin død var Drakenberg et af datidens mest berømte mennesker: en levende legende, ikke kun på grund af sin fænomenalt høje alder, men også i kraft af de fantastiske historier, han kunne fortælle fra et langt liv som sømand, slave og soldat.Drakenberg: Ligfærd tager fat, hvor den første roman slap, og skildrer Drakenbergs liv på godt og ondt, fra han undslipper slavefangenskabet på Cypern og vender hjem til Danmark, og frem til hans død.
Vi lander i året 1770. Drakenberg har rundet de 143 år. Øjnene er næsten blinde, og bentøjet fungerer ikke længere. Døden nærmer sig med hastige skridt, men der er stadig meget at fortælle.
Forvalteren Peder Mønster har påtaget sig det ærefulde hverv at nedfælde oldingens levnedsbeskrivelse. Hver dag sidder han troligt ved Drakenbergs seng og lytter og tager notater, mens han finder sig i fornærmelser fra den gamle søulk.
Vi hører om svenskekrigene og om livet på nas hos adelen i København og på godserne i Jylland. Om frihedstrang og anger, løgnehistorier og druk.
Samtidig tegner romanen et tidsbillede af menneskelivets barske vilkår i 1700-tallet. En omtumlet tid, hvor nye og gamle ideer brydes, og kongens livlæge Struensee kortvarigt sætter landet på den anden ende med sine uhørte ideer om pressefrihed og borgerlig lighed.
- Forfatter
- Morten Leth Jacobsen
- ISBN13
- 9788740662375
- ISBN10
- 8740662373
- Udgave /år
- 1 / 2020
- Forlag
- Turbine
- Sidetal
- 300
- Indbinding
- Hardback