• Ny
Karin Michaëlis – kvinde, humanist,...

Karin Michaëlis – kvinde, humanist, pionér

Frydenlund
9788776233907
253,00 kr.
Inkl. moms

 
Karin Michaëlis (1872-1950) var i sin samtid en af Danmarks mest læste forfattere, også langt ud over landets grænser. Hun markerede sig som en ­central skikkelse i europæisk human­isme gennem sit virke som ­journalist, aktivist og som en usædvanlig produktiv og ­alsidig ­forfatter. Hun skrev mere end 70 bøger og kæmpede – i både liv og kunst – for ­barnets, kvindens og menneskets ret til at leve og tænke frit.

Denne bog er udarbejdet i anledning af Michaëlis’ ­optagelse i dansk­fagets litteraturkanon i gymnasiet. Den ­præsenterer 14 centrale tekster og uddrag fra hendes forfatterskab, alle i moderne retskrivning og med nænsomme sproglige ­opdateringer samt ordforklaringer. Målet er at give eleverne de bedst mulige forudsætninger for at møde Michaëlis’ mangfoldige, skarpe og fortsat relevante blik på verden.

Hver tekst er forsynet med en introduktion og opgaver, der indbyder til analytisk, kreativ og kulturhistorisk tænkning. Der ind­drages perspektiver til konkrete tekster af andre kanon­forfattere – heriblandt H.C. Andersen, Herman Bang, Karen Blixen, Tove Ditlevsen, Mathilde Fibiger, Ludvig ­Holberg, Pia Juul, Selma ­Lagerlöf, ­Peter Seeberg, Amalie Skram, Edith Södergran og ­Leonora Christina Ulfeldt.

I bogen finder du uddrag fra: Glædens skole (1914), Krigens ofre (1916), Den grønne ø (1937), Lotte Ligeglad (1936), Bibi-bøgerne (1929-1939), ”Arme søster” (1898), Barnet (1902), Lillemor (1902), Skyggen (aldrig udgivet), Kvindehjerter (1910), Den farlige Alder (1910), Træet på godt og ondt (1924), Amalie Skram. Den nordiske Balzac (1926), Selma Lagerlöf (1928) og Hjertets vagabond (1930).

Teksterne er udvalgt af Mischa Sloth Carlsen og Ditte Eberth Timmermann. De er begge master i gymnasiepædagogik og har mange års erfaring som gymnasielektorer. Som forpersoner for Dansklærerforeningens ­bestyrelser (for henholdsvis stx/hf og hhx/htx/eux/eud) har de spillet en afgørende rolle for det arbejde, der har ledt til Kanon 2025.
Forfatter
Karin Michaëlis
ISBN13
9788776233907
ISBN10
8776233901
Udgave /år
1 / 2026
Forlag
Frydenlund
Sidetal
232
Indbinding
Hæftet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.