Denne bog handler om, hvordan lærere og pædagoger i samarbejde kan udvikle en inkluderende praksis i folkeskolen. Den handler om, hvilke muligheder der ligger i at bringe de to professioner tættere sammen for at optimere børnenes læringsbetingelser.Bogen beskriver, hvordan vejen banes for et målrettet og reflekteret lærer-pædagog-samarbejde, og hvordan rammerne for dette arbejde bedst muligt skabes. Hvordan kan lærere og pædagoger helt konkret starte et samarbejde op - og hvordan kan det løbende struktureres og evalueres? Hvordan kan lærere og pædagoger sammen arbejde med elevernes perspektiver på egen læring og egne pædagogiske handlemuligheder?
Bogen er en metodehåndbog i forhold til lærer-pædagog-samarbejdet med udgangspunkt i folkeskolereformens tanker og i forhold til, hvordan det tværprofessionelle samarbejde kan bruges både i teamsamarbejdet og i skolens læringsfællesskaber. De metoder og redskaber, der præsenteres, kan bruges direkte i den daglige praksis.
Bogen henvender sig primært til lærere og pædagoger, der arbejder sammen på skolerne. Den kan dog også være relevant for skolens ledelse til rammesætning af lærer-pædagog-samarbejdet og eksterne medarbejdere på skolerne, som for eksempel skolepsykologer, tale-høre-lærere og sundhedsplejersker i forhold til at indgå i et tværprofessionelt forløb med lærer-pædagog-teams på skolen.Til mange af bogens metoder er der tilhørende bilag, som kan findes bagerst i bogen eller downloades fra bogens hjemmeside www.dafolo.dk/fælles.
- Forfatter
- Charlotte Andersen og Camilla Lind Melskens
- ISBN13
- 9788771600919
- ISBN10
- 8771600914
- Udgave /år
- 1 / 2016
- Forlag
- Dafolo
- Sidetal
- 142
- Indbinding
- Paperback