• Ny
Håndbog i pressearbejde

Håndbog i pressearbejde

Ajour
9788775720330
214,00 kr.
Inkl. moms
et forsvar for presserådgiveren

 
Presserådgivere bliver ofte betragtet som skruppelløse omdømmespekulanter og kolde hænder, der uden videre vil kunne undværes, ikke mindst i det offent­lige. Men denne bogs forfattere ser det anderledes. 
 Med Håndbog i pressearbejde får du de vigtigste redskaber til at stille din organ­isation bedst muligt i medieomtalen. Samtidig giver forfatterne deres forsvar for, hvorfor presserådgivning – dygtigt og ansvarligt udført – er et gode for den offentlige debat. Intet mindre. 
 Når formidlingen er åben, ordentlig og til at forstå, beriger professionelt pressearbejde folkestyret. Så bliver kommunikationsmedarbejdere en gave for vores demokrati og ikke den hindring eller stopklods, som nogle gennem tiden har yndet at karakterisere presserådgivere, spindoktorer og kommunikationsmedarbejdere som. 
 Forfattertrioens tilgang til kommunikationsarbejdet er, at det er et praktisk og enkelt håndværk. Ikke et langhåret, akademisk skoleridt i smarte modeller og fikse amerikanske buzzwords med en kæmperegning på toppen. Plus moms. 
 I presserådgivning er telefonen dit vigtigste redskab. Du skal gøre ting i stedet for at skrive lange strategiske kommunikationsplaner, der glemmes i en skuffe, når lokummet brænder. Tilgængelighed og åbenhed er befordrende for både den demokratiske samtale og for dem, du arbejder for. 
 Det er blot nogle af de mange råd fra bogens forfattertrio, der tilsammen har over 40 års erfaring fra så forskellige steder som Dansk Folkeparti, Enhedslis­ten, forskellige ministerier og flere interesseorganisationer. Håndbog i pressear­bejde er ikke en færdig facitliste, men deres bedste bud på en håndbog, som har manglet.
Forfatter
Emil Nielsen, Marie Nyhus og Søren Søndergaard
ISBN13
9788775720330
ISBN10
8775720337
Udgave /år
1 / 2025
Forlag
Ajour
Sidetal
212
Indbinding
Hæftet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.