SPOR AF TID er en samling af ældre og nyere tekster til udskolingen fordelt på fem temaer:
- Et møde går skævt
- Når følelser bliver til spøgelser
- Samfundskritik og oprørsstemmer
- Det frister og lokker
- Tiderne skifter
Teksterne er nøje udvalgt, så de passer til målgruppen. En del af de ældre tekster er skrevet af forfattere, vi kender fra kanonlisten. Men der er også bud på stemmer fra fortiden, som vi ikke traditionelt har arbejdet med i udskolingen, såsom Marie Bregendahl og Amalie Skram. Dette valg er truffet for at skabe en bedre balance mellem mande- og kvindestemmer fra litteraturhistorien.
Det er et vigtigt didaktisk princip i antologien, at ældre tekster sættes sammen med nyere noveller, artikler, dramaer, malerier og digte, der kredser om samme tema. I mødet med teksterne vil eleverne opleve, at der findes fællesmenneskelige glæder, sorger,
problemer og refleksioner på tværs af tid. At vi mennesker også minder om hinanden – selvom der er århundreder imellem os.
Til hver tekst hører et tidsspor. Eleven kan følge sporet og finde en vej gennem teksten. Eleven kan også vælge sit eget spor i den medfølgende didaktiske ramme Tidssporets faser, som består af fem faser med et udvalg af aktiviteter.
Til hvert tema er der forslag til andre prøveegnede tekster.
Tekster af Tove Ditlevsen, Anders Legarth Schmidt, Karen Blixen, B.S. Ingemann, Kristian Leth, Martin Andersen Nexø, Amalie Skram, Christian Krohg, H.C. Andersen, Marie Bregendahl, Dan Turéll, Michala Elk, Anna Ancher, Halfdan Rasmussen, Edvard Munch og Haidar Ansari.
- Forfatter
- Mette Bechmann Westergaard
- ISBN13
- 9788702413335
- ISBN10
- 8702413335
- Udgave /år
- 1 / 2024
- Forlag
- Gyldendal
- Sidetal
- 128
- Indbinding
- Indbundet