"Jeg tør slet ikke sige til dig, at det kun var et uddrag, da du ringer, og din stemme skælver. Du siger, at rødlisten er værre end kæresten, der slog op, værre end dengang du fik 00 i matematik, fordi du havde overset minustegnet. Rødlisten. Listen over truede arter i Danmark."

Med rødlisten i hånden bevæger to sig dybt ind i skoven. Her møder de en verden i forandring. Rød og skræmmende. De går på stier spundet af de arter, der er truet med at forsvinde. De taler om naturen og klimaet – og om angst og håb, forandring og forvandling.

Merete Pryds Helle har skrevet en poetisk klimafortælling, der tager fat på de unges bekymringer over klima og natur – og hvad man kan gøre for at lægge en dæmper på angsten. Katrine Louise Jakobsen har illustreret og skabt en grafisk fortælling, hvor illustrationer og tekst i samspil skaber et samlet billede af en verden, hvor vi skal kæmpe for naturen – og hvor naturen kæmper for at overleve.

Forfatter
Merete Pryds Helle
ISBN13
9788723555137
ISBN10
8723555130
Udgave /år
1 / 2022
Forlag
Alinea
Sidetal
48
Indbinding
Indbundet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.