Samtaledansk 2

Samtaledansk 2

Gyldendal
9788702196979
297,00 kr.
Inkl. moms
På arbejde og i hverdagen

 
Samtaledansk er et videobaseret grundbogssystem til arbejdsmarkedsrettet undervisning i dansk for andetsprog for voksne.  Samtaledansk 2 dækker CEFR-niveau A2. Til systemet hører også Samtaledansk 1 (A1) og websitet https://samtaledansk2.ibog.gyldendal.dk/?id=129, hvor systemets videoer ligger. I Samtaledansk 2 får kursisten mulighed for intensiv træning i autentisk dansk, som det tales og skrives på arbejdspladser og i det offentlige rum. Målet er at kickstarte kursistens evne og lyst til at anvende sproget i praksis, uden for klasserummet. Indholdet baserer sig derfor på emner af direkte relevans for en borgers arbejds- og hverdagsliv. Med forlæg i autentiske videointerviews med medarbejdere fra en stor dansk arbejdsplads får kursisten mulighed for at træne nødvendige kommunikative kompetencer som fx: • at aflytte og afkode autentisk mundtligt dansk, som det tales ”uden filter” • at formulere sig på naturligt og forståeligt dansk om både arbejdspladsrelaterede og almene emner • at opnå grundigt kendskab til og den nødvendige rutine i samtale-genrens komplekse funktioner, som de udfolder sig i en autentisk kontekst, f.eks. på en arbejdsplads • at orientere sig i og uddrage relevant information af realtekster med komplekst indhold • at opnå rutine i skrivning af e-mails og beskeder Samtaledansk 2 præsenterer en logisk og tydeliggjort progression over 10 lektioner, men materialet er også velegnet til differentieret undervisning på hold med stor spredning i niveau, da øvelser og opgaver er tilrettelagt, så de kan sammensættes og varieres afhængigt af kursistens individuelle niveau og progression. Hver lektion har forklaringer af lektionens grammatiske komponenter, som samles i et praktisk appendiks bagest i bogen. Her findes også en overskuelig liste med ordforråd, struktureret efter indhold i temaer. Samtaledansk 2 efterfølger Samtaledansk 1, der dækker AD-forløb 1-3 for kursister på DU2, og AD-forløb 1-2 på DU3, svarende til CEFR-niveau A1. Videoer, lydindtalinger, udskrifter m.m. findes på https://samtaledansk2.ibog.gyldendal.dk/?id=129
Forfatter
Søren Nørregaard Frederiksen
ISBN13
9788702196979
ISBN10
8702196979
Udgave /år
1 / 2016
Forlag
Gyldendal
Sidetal
168
Indbinding
Hæftet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.