Your cart
Der er ikke flere varer i din indkøbskurv
Farlige kemikalier og kemikalieregulering
Kemikalier i hverdagsprodukter er et stadigt stigende problem. Det skyldes, at stoffernes skadelige effekter ikke har været tilstrækkeligt analyseret, før de er taget i brug. Emnet er vanskeligt at forholde sig til, da kemikalierne ikke kan ses. De er alle vegne og dog »usynlige«. Indledningsvis beskrives, hvordan kemikalieloven REACH virker, og hvordan kemikalier risiko vurderes. Det danner baggrund for beskrivelse af en række stofeksempler. Nogle af de mest problematiske og mest diskuterede kemikalier behandles med forskellige syns vinkler, således at læseren sættes ind i kemiske, toksikologiske og samfundsmæssige forhold. Samtlige kemikalier har en fælles historie, idet de alle er blevet udviklet med henblik på at løse vigtige teknologiske formål, men efterfølgende har det vist sig, at de havde effekter, som ikke var kortlagt på forhånd. Det har blandt andet været kræftfremkaldende effekter, som ikke var belyst tilstrækkeligt. Og de seneste årtiers opdagelse af hormonforstyrrende effekter har også en fremtrædende rolle i bogen. Bogen kan, udover at være en lærebog, også læses som et indlæg i debatten om, hvordan de farligste kemikalier bliver reguleret på en langsommelig måde, der ikke tager tilstrækkelig hensyn til sundhed og miljø.
- Forfatter
- Jette Rank
- ISBN13
- 9788778673947
- ISBN10
- 8778673941
- Udgave /år
- 1 / 2013
- Forlag
- Roskilde Universitetsforlag
- Sidetal
- 198
- Indbinding
- Hæftet