- Ny
Vi lever i kvalitetens tidsalder. Alle ønsker mere kvalitet, og kvalitet er i dag blevet allestedsnærværende, organiseret og offentlig.
Allestedsnærværende, fordi snart sagt alle livsområder forventes at have kvalitet. Organiseret, fordi kvalitetssikring, dokumentation og udvikling allerede er sat i system i form af koncepter for ledelse og organisation. Og offentlig, fordi en stor del af samfundets fælles anliggender i dag anskues som noget, der trænger til en kvalitetsreform.
Der er imidlertid et problem. Kvalitet betyder noget forskelligt for hver af os, og enhver kan lægge sine egne vurderinger ind i dette åbne begreb. Alligevel må vi kommunikere om det i fællesskab – både praktisk og politisk.
Men hvor kommer kvalitetsbegrebet fra, hvordan har det udviklet sig? Og hvordan håndteres de mange aspekter af kvalitetsbegrebet i praksis? Det undersøger professor Peter Dahler-Larsen i sin bog, som henvender sig til enhver, som er interesseret i at vide, hvad kvalitet er, før man kræver mere af det.
- Forfatter
- Peter Dahler-Larsen
- ISBN13
- 9788776742775
- ISBN10
- 8776742776
- Udgave /år
- 1 / 2018
- Forlag
- Syddansk Universitetsforlag
- Sidetal
- 186
- Indbinding
- Hæftet