Your cart
Der er ikke flere varer i din indkøbskurv
Hvorfor skal en socialrådgiver vide noget om jura?
Kan man ikke bare spørge en jurist?
Kendskab til lovgivning og viden om juridisk tænkning er ikke kun for advokater, dommere
og andre jurister. Socialrådgivere og mange andre faggrupper skal kende og kunne anvende
relevant lovstof, så borgerne kan få den rette rådgivning og støtte, og afgørelserne kan blive
korrekte.
Jura, forvaltningsret og socialforvaltningsret er derfor en vigtig og obligatorisk del af socialrådgiverstudiet,
men også en disciplin som kan virke artsfremmed og vanskelig at trænge
ind i for den nye studerende. Denne bog er derfor skrevet for at vække de studerendes interesse
for og appetit på faget socialforvaltningsret.
Bogen omfatter en introduktion til offentlig ret, som er den del af juraen, hvor socialforvaltningsretten
befinder sig. Begreber som retssikkerhed og retskilder bliver gennemgået, og
legalitetsprincippet, lovfortolkning og reglerne om saglig forvaltning forklares og eksemplificeres.
Bogen gennemgår de retssikkerhedsmæssige krav i forvaltningsloven og den sociale
retssikkerhedslov, ligesom offentlighedsloven og databeskyttelseslovgivningen bliver
behandlet i hver sit kapitel.
Bogen sidste del handler om kontrol med socialforvaltningen og borgernes muligheder for
at klage over myndighedernes afgørelser. Her gennemgås emner som administrativ rekurs,
tilsynsmyndigheder, Folketingets Ombudsmand og domstolsprøvelse samt mulighederne
for at gøre ansvar gældende for fejl begået af offentlige myndigheder.
Der er lagt stor vægt på den pædagogiske fremstilling, og bogen er forsynet med mange
eksempler, figurer og oversigter, der illustrerer regler og grundsætninger. Hvert kapitel
indeholder øvelser og arbejdsspørgsmål, hvor stoffet kan anvendes praktisk, enten i
plenum, som gruppearbejde eller som hjemmeopgaver.
- Forfatter
- Bente Hagelund
- ISBN13
- 9788702311051
- ISBN10
- 8702311051
- Udgave /år
- 1 / 2022
- Forlag
- Gyldendal
- Sidetal
- 482
- Indbinding
- Indbundet