• Ny
Kriminelle kvinder

Kriminelle kvinder

Politikens Forlag
9788740087727
240,00 kr.
Inkl. moms
Personlige fortællinger om skyld, straf og svigt

 

Hvem er de kvinder, der bryder loven? Og hvorfor gør de det? Denne bog giver et sjældent og unikt indblik i kriminelle kvinders sind.

Det er sjældent, de bliver beskrevet, og modsat mændene fylder de mindre i både fængslerne og i retspsykiatrien. I bogen Kriminelle kvinder kommer man for første gang helt ind i sindet på syv dømte kvinder. De fortæller hver især deres helt særlige historie. De har været involveret i frihedsberøvelse, narkotikasalg, ydmygelsesvold, knivoverfald, hjemmerøveri, brandstiftelse, usømmelig omgang med lig og drab.

De syv kvinder tager os med tilbage til deres barndom og ungdom. De fortæller om vold og misbrug, og de reflekterer over, hvad der fik dem på afveje. De fortæller om deres følelser og beslutninger i tiden omkring forbrydelsen, og de sætter ord på deres tanker om straf, anger og en mulig fremtid. Fortællingerne giver et unikt indblik i samspillet mellem opvækst, misbrug, arv og miljø og forsøger at svare på, hvorfor det endte galt for de syv kvinder.

Bogen er skrevet af journalist og forfatter Kristina Antivakis, der tidligere sammen med retspsykiater og næstformand i Retslægerådet Mette Brandt Christensen og rets og chefpsykolog ved Psykiatrisk Center Sct. Hans Tine Wøbbe har sat fokus på mænds kriminelle sind. Nu vender de blikket mod kvinderne og dykker ned i deres særlige bevæggrunde for at bryde loven. Hvordan adskiller de sig fra mændene, og hvad er de mulige årsager til deres kriminelle sind?

Forfatter
Kristina Antivakis;Mette Brandt-Christensen;Tine Wøbbe
ISBN13
9788740087727
ISBN10
8740087727
Udgave /år
1 / 2025
Forlag
Politikens Forlag
Sidetal
304
Indbinding
Hæftet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.