Krop-psyke

Krop-psyke

Gyldendal
9788702326833
300,00 kr.
Inkl. moms

 
Hvad ville der ske, hvis vi virkelig var i stand til at se kroppen og bevidstheden som en sammenhængende helhed? I den vestlige kultur har vi igennem århundreder vænnet os til at se kroppen og psyken som adskilte. Det afspejler sig i både videnskab, uddannelse, teori og praksis. Samtidig hamrer hjertet, når vi er angste, tårerne triller, når vi er kede af det, og glæde kan strømme igennem kroppen og give en fornemmelse af, at verden åbner sig. KROP-PSYKE præsenterer en nytænkende og fænomenologisk tilgang til bevidstheden som krop og psyke – en sammenhængende kropspsyke. Gennem en kombination af praksisnære og teoretiske tekster udfoldes et helhedsorienteret syn på kroppens rolle i oplevelse, følelse og tænkning. Bogen inddrager også en række kliniske eksempler, der viser, hvordan en forståelse af kroppen og psyken som en helhed kan være nyttig i behandling af psykiske lidelser. Tilsammen illustrerer kapitlerne, at kroppen ikke blot er en genstand eller en forlængelse af psyken. Tværtimod er den levede krop selve udgangspunktet for menneskets eksistens og væren i verden. KROP-PSYKE er den anden bog i serien om krop og psyke og kan læses selvstændigt eller sammen med KUNST, KROP OG TERAPI. Den kan læses af praktikere og studerende på uddannelser med fokus på psykologi, filosofi, bevægelse, terapi og idræt. Endelig kan den give indsigt til alle, som har interesse for emnet.
Forfatter
Jim Toft;Helle Winther;Simo Køppe;Katrine Zeuthen;Thea Toft Amholt;Benedikte Kudahl;Kurt Dauer Keller;Sofie Boldsen;Anders Essom-Stenz;Sebastian Tobias-Renstrøm
ISBN13
9788702326833
ISBN10
8702326833
Udgave /år
1 / 2023
Forlag
Gyldendal
Sidetal
279
Indbinding
Hæftet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.