Autismespektrum-forstyrrelser – et psykologisk overblik giver en grundig og bred beskrivelse af en psykisk forstyrrelse, der kendetegner cirka 1 % af befolkningen.
Autismespektrum-forstyrrelse
er en fællesbetegnelse for alle diagnoser inden for spektret af gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
Autismespektret dækker blandt andet overdiagnoserne: infantil autisme, atypisk autisme, gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret og Aspergers syndrom, og for at få stillet diagnosen skal barnet almindeligvis have afvigende adfærd inden for tre områder: forestillingsevne, kommunikationen og socialt samspil.
Bogen beskæftiger sig indgående med følgende spørgsmål:
Hvad er en autismespektrum-forstyrrelse? Hvordan forklares adfærden? Hvordan diagnosticeres autismespektrum-forstyrrelser? Hvad er årsagen? Hvilke komorbide tilstande (som fx ADHD, OCD, angst og depression) er hyppigt forbundet med autismespektrum-forstyrrelser? Hvordan interveneres der hensigtsmæssigt
i forhold til
autismespektrum-forstyrrelser?
Grundbogen henvender sig primært til studerende, psykologer, lærere, pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker og andre faggrupper, der har kontakt med mennesker med autismespektrum-forstyrrelser, og som ønsker at danne sig et overblik over kompleksiteten af forstyrrelsen. Pårørende til mennesker med autismespektrum-forstyrrelser vil også kunne hente nyttig viden i bogen.
Charlotte Ryhl er autoriseret psykolog og ansat som klinisk og visiterende psykolog ved Autisme Center Vestsjælland. Hun arbejder desuden som ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet.
- Forfatter
- Charlotte Ryhl
- ISBN13
- 9788741254364
- ISBN10
- 8741254364
- Udgave /år
- 1 / 2012
- Forlag
- Gyldendal
- Sidetal
- 304
- Indbinding
- Hæftet