Klinisk børnepsykologi

Klinisk børnepsykologi

Hans Reitzels Forlag
9788741223704
351,00 kr.
Inkl. moms

 

I bogens 1. del gennemgår forfatterne grundlæggende begreber såsom tilknytning, udviklingspatologi, hukommelse og kognition. Desuden beskrives de forhold, der påvirker barnets udvikling, ud fra begreberne sårbarhed, modstandsressourcer, risikofaktorer og helbredsfremmende faktorer.

2. del af Klinisk børnepsykologi gennemgår de forskellige former for psykiske lidelser hos børn ud fra den måde, hvorpå børnene opleves af omverdenen. Det drejer sig om frygtsomme børn, skræmte børn og børn, der udsættes for omsorgssvigt, børn, der er kede af det, impulsive børn, vanskelige børn og børn, der ikke tænker som andre.

Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ole Sylvester Jørgensen skriver i det danske forord til bogen: ”Med Klinisk børnepsykologi. Udvikling på afveje har vi fået en dansk oversættelse af et empirisk videnskabeligt funderet værk med stor aktualitet … Som børne- og ungdomspsykiater må man tage hatten af for bogens grundige gennemgang af de hovedgrupper af psykiske forstyrrelser, der kan opstå i barndommen.”

Bogen henvender sig til praktikere og studerende inden for psykologi, psykiatri, pædagogik og det social- og sundhedsfaglige område.

Anders Broberg, Kjerstin Almqvist og Tomas Tjus er alle forskere i klinisk børne-psykologi og har som psykologer og psykoterapeuter mange års erfaring i arbejdet med børn, unge og familier.

Forfatter
Anders Broberg;Kjerstin Almqvist;Tomas Tjus
ISBN13
9788741223704
ISBN10
8741223704
Udgave /år
1 / 2005
Forlag
Gyldendal
Hans Reitzels Forlag
Sidetal
384
Indbinding
Hæftet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.