Udsat natur

Udsat natur

Nord Academic
9788712800675
112,00 kr.
Inkl. moms
Udfordringer 2
 
Hvor der er store dyr, opstår der også stærke fortællinger og intense følelser. Men hvor der er mennesker, er de store dyr ofte blevet fordrevet eller tæmmet. I dag vender de tilbage som nøgler til en mere vild og mangfoldig natur. Og som brændpunkter i nye konflikter om, hvad naturen skal være. 
Udsat natur undersøger naturforvaltning gennem kulturen. For fredning handler ikke kun om biologi, men også om kunstsyn, kulturpolitik og værdier. Skal naturen pryde eller bruges? Er den til mennesker eller til dyr? 
Bogen følger ulvens og hestens aftryk i landskabet og i litteraturen og viser, hvordan deres genkomst aktiverer gamle myter og sejlivede forestillinger. Kampen om udsat natur, rewilding og forholdet mellem det vilde og det tæmmede er derfor også et spørgsmål om, hvilke historier vi vælger at fortælle.   
Udfordringer: 
Klimaforandringer, krig, polarisering, velfærdskrise, mistrivsel, misinformation og nye teknologier presser samfundet. I serien ”Udfordringer” viser humanistiske forskere, hvordan samfundets store udfordringer ikke kan forstås eller håndteres uden et historisk, kulturelt og kritisk perspektiv. 
Seriens bøger bringer humanistisk viden ind i samfundsdebatten for at nuancere, styrke og udfordre den offentlige samtale. 
Serien udspringer af Nordic Humanities Center, et tværfagligt forskningsmiljø på Københavns Universitet og Syddansk Universitet ledet af professor i litteraturvidenskab Anders Engberg-Pedersen.   

Johanne Gormsen Schmidt (f. 1985), ph.d., adjunkt på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet. Som litteraturforsker har hun bl.a. arbejdet med dansk samtidslitteratur, litterære fremstillinger af dyr og litteraturens forhold til det uorganiske.
Forfatter
Johanne Gormsen Schmidt
ISBN13
9788712800675
ISBN10
8712800675
Udgave /år
1 / 2026
Forlag
Nord Academic
Sidetal
96
Indbinding
Hæftet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.