Hizb Ut-Tahrir i Danmark

Hizb Ut-Tahrir i Danmark

Aarhus University Press
9788779340886
213,00 kr.
Inkl. moms
Farlig fundamentalisme eller uskyldigt ungdomsoprør?
 
Siden 2001 har den islamistiske gruppe Hizb ut-Tahrir figureret som Danmarks bud på "den islamiske fare". Ved at uddele løbesedler med opfordring til drab på jøder og ved at holde stormøder med kras kritik af Vesten har Hizb ut-Tahrir formået at bringe sig ind midt i diskussionerne om islam, terrorisme, kultursammenstød og integration.
Denne bog giver et samlet overblik over Hizb ut-Tahrirs ideologi, struktur, hvervningsmetoder, pressestrategi, retorik, selvforståelse og historie. Udgangspunktet er Danmark, men bogen rummer udblik til Tyskland, England, Mellemøsten og Centralasien.
Bogen bygger ikke alene på den alment tilgængelige forskningslitteratur og på Hizb ut-Tahrirs egne skrifter, men også på interviews med tidligere og nuværende medlemmer, både kvinder og mænd, og gruppens talspersoner i ind- og udland samt en række fremtrædende danske muslimer.
På baggrund af sine undersøgelser besvarer forfattergruppen spørgsmål om, hvorvidt Hizb ut-Tahrir må betragtes som farlige fundamentalister eller uskyldige ungdomsoprørere.
Konklusionen er, at Hizb ut-Tahrir i hvert fald i Danmark fastholder en konsekvent ikke-voldelig ideologi, og at gruppen derfor ikke er farlig i simpel forstand. Imidlertid er de toneangivende medlemmer ressourcestærke personer, som med en offensiv ideologi og store taleevner er i stand til at øve en betydelig tiltrækningskraft på unge danskere og til at sætte en dagsorden i det muslimske miljø i Danmark.
Forfatter
Torben Rugberg Rasmussen;Malene Grøndahl;Kirstine Sinclair
ISBN13
9788779340886
ISBN10
8779340881
Udgave /år
1 / 2003
Forlag
Aarhus University Press
Sidetal
272
Indbinding
Hæftet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.