Afkastet af investeringerne i medier og markedsføring er faldet i den digitale æra. Årsagen er, at digitale medier har medført alt for meget taktisk markedsføring. Måske fordi virksomhederne har undervurderet betydningen af branding og TV-reklamernes styrke. Det er i hvert fald konklusionen fra mere end 50 forskellige studier.
Anmeldelser:
Som et kærkomment bidrag til medieplanlægningens svar på Klodernes Kamp, sender Henrik Jensen en række relevante cases og studier i kredsløb. Med et klart bias mod klassiske TV-kampagners effekt suppleres den righoldige datamængde med stærke elementer af sund fornuft og lidt overraskende konklusioner. Must-read for alle markedsførere, der ønsker at styrke indsigter til at skabe det optimale kampagne- og mediamix.
Niels Erik Folmann, CEO, Danske Licens Spil A/S
Alting i verden er i konstant forandring. Mennesker, værdier, behov, samfund, markeder, salgskanaler, teknologi og medier. Sådan har det altid været, og det er godt, men i takt med at kompleksiteten øges, bliver virksomhedernes udfordring med at finde det rette mediemix større, i en konstant søgen efter overblik, enkelhed og faste holdepunkter. Henrik Jensens nye bog bidrager med en række forfriskende og veldokumenterede insights, som gør op med flere marketingmyter og giver læseren et mere balanceret mediebillede på en saglig og humoristisk måde.
Lars Lyse Hansen, CEO, Bolia International A/S
Bogen sætter gang i en for os annoncører meget relevant diskussion omkring at finde den rette balance mellem at følge den digitale udvikling og dens muligheder og at skabe konsistent og emotionel brandoplevelse gennem det rigtige medievalg. TV er fortsat et medie med en unik seeroplevelse, som har evnen til at samle os omkring historier, indhold og events med en usammenlignelig rækkevidde.
Stephanie Illgner, Global Marketing Director Core Beer, Carlsberg
Bogen åbner for nogle gode, spændende og ikke mindst faktabaserede diskussioner omkring den kursudstikning og navigation – man som marketing M/K anno 2019 – dagligt udfordres omkring, i det evigt oprørte mediefarvand!
Jeppe Madsbad Lauritzen, Nordic Marketing Director, Santander Consumer Bank
Bogen giver et nuanceret og tankevækkende perspektiv på TV og branding i den digitale tidsalder. Den går meget dybere end en diskussion for og imod TV-reklame og tager f.eks. fat i en interessant diskussion om, hvad TV egentlig er. Man får et brush-up på mange forskellige analyser om effekten af marketing, og på om vi er blevet så kortsigtede, at vi er ved at tabe branding på gulvet. Den er et konstruktivt indspark til debatten om optimering af marketingindsatsen på kort og lang sigt og et godt input til 2020-strategien – og videre frem.
Per Christiansen, VP EMEA Marketing, Kayak
- Forfatter
- Henrik Jensen
- ISBN13
- 9788797155202
- ISBN10
- 8797155209
- Udgave /år
- 1 / 2019
- Forlag
- Brandse & Co.
- Sidetal
- 151
- Indbinding
- Hæftet