Håndbog om beskatning af...

Håndbog om beskatning af investeringsforeninger og deres investorer

Karnov Group Denmark A/S
9788761935052
797,00 kr.
Inkl. moms

 

Reglerne om beskatning af investeringsforeninger og deres investorer blev ændret gennemgribende i 2012 (lovforslag L 95), og ændringerne er fuldt ud implementeret fra 2014.

Bogen gennemgår systematisk de nye skatteregler for de forskellige typer af investeringsforeninger, ligesom bogen gennemgår de ændrede regler om beskatning af afkast fra andele i investeringsforeninger (udbytter og kursgevinster), der berører de enkelte investorer.

Fremstillingen fokuserer på regler og praksis gældende for danske og udenlandske beviser og øvrige andele i de traditionelle investeringsforeninger, herunder andele i de såkaldte kapitalforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde, der er indført med virkning fra den 1. juli 2012.

I et særskilt kapitel beskrives den pr. 1. april 2014 indførte skærpelse af praksis for så vidt angår momsfritagelse for administrationsydelser til investeringsforeninger.

De enkelte kapitler er illustreret med en række praktiske eksempler, der viser effekten af reglerne – og bogen kan desuden benyttes som opslagsværk.

Målgruppe

Bogen er målrettet professionelle, der beskæftiger sig med investeringsforeninger og investeringsselskaber, enten som administrator, udbyder af investeringsforeningsprodukter, nyhedsformidler, offentlige myndigheder eller institutioner, herunder SKAT, universiteter, læreanstalter m.fl., eller særlige rådgivere, herunder advokater, revisorer, skatterådgivere m.fl.

Desuden kan bogen benyttes af banker/sparekasser, interesseorganisationer, samt almindelige selskaber, skades- og livsforsikringsselskaber, pensionskasser, fonde, brancheforeninger og arbejsgiverforeninger og tillige personer, der har anbragt deres opsparing i investeringsbeviser, enten som fri midler eller i virksomhedsskatteordningen, eller eventuelt på depot tilknyttet pensionsordninger.

Om forfatterne

Kjeld Bergenfelt, Senior Counsel, er som skatterådgiver tilknyttet advokatfirmaet Rønne & Lundgren. Kjeld, der er jurist og HD med finansiering som speciale, har gennem en årrække været beskæftiget med de skattemæssige forhold omkring investeringsforeninger og investeringsselskaber samt deres investorer. Kjeld har gennem mange år været tilknyttet CBS som ekstern lektor i skatteret ved Institut for Finansiering og har tidligere udgivet bøger og artikler om skatteretlige emner.

Michael Petersen er ansat som direktør i Nordea Invest. Michael har beskæftiget sig med investeringsforeninger siden midten af 1980’erne hvor han, som revisor, har arbejdet med revison og rådgivnig af investeringsforeninger. Siden 2002 har Michael været ansat i Nordea Invest. Michael har gennem en længere årrække siddet i IFRs skatteudvalg og har også været tilknyttet CBS som ekstern lektor ved Institut for Revision og Regnskab.

Forfatter
Kjeld Bergenfelt; Michael Petersen
ISBN13
9788761935052
ISBN10
8761935050
Udgave /år
1 / 2014
Forlag
Karnov Group Denmark A/S
Indbinding
Hardback
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.