Bævergejl og muldvarpefedt

Bævergejl og muldvarpefedt

Wadskjær Forlag
9788785341426
232,00 kr.
Inkl. moms
 
"Bævergejl og muldvarpefedt" er første bind i serien "De kloges råd". Her fortæller arkæolog og kulturhistoriker Inge Kjær Kristensen sammen med journalist Mette Kjær om 800 års glemt danmarkshistorie på kuriøs vis.
Har du nogensinde prøvet at kurere ligtorne med skovsnegle? Nej vel? Men det råd kunne man faktisk få hos en klog mand eller kone i Danmark indtil begyndelsen af 1900-tallet.
I gamle dage har kloge mænd og koner fra hele Danmark givet råd og behandlet alverdens dårligdomme ved hjælp af lægeurter, men både dyr og menneskedele har også spillet en vigtig rolle i folkemedicinen.
"Bævergejl og muldvarpefedt" giver indblik i en forunderlig, men også glemt verden. Bogen fortæller, hvordan man i gamle dage bagte pandekager med mus i og stiltiende gav dem til børn, der tissede i sengen. Hvordan man kurerede ligtorne med skovsnegle. Hvordan man hældte en drankers brændevin igennem huller i et menneskekranie for at kurere drikfældigheden. Og meget, meget mere.
Bogen bygger på en række svært tilgængelige kilder fra 1200-tallet og frem til begyndelsen af 1900-tallet. Det er kulturhistorie og absolut ikke en opfordring til selv at kaste sig ud i eksperimenter med skorpionolie, hjortetak, bævergejl eller muldvarpefedt.
Forfatter
Inge Kjær Kristensen og Mette Kjær
ISBN13
9788785341426
ISBN10
8785341428
Udgave /år
1 / 2026
Forlag
Wadskjær Forlag
Sidetal
150
Indbinding
Hardback
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.