Skal I ikke snart have nogen børn?

Skal I ikke snart have nogen børn?

Sort Kat
9788793816190
197,00 kr.
Inkl. moms
9 år, 1 spontan abort, 1 graviditet uden for livmoderen, 9 fertilitetsbehandlinger

 
En følelsesmæssig rutsjebanetur og en krop, der kæmper for at følge med til det hele. Sådan beskriver Kirsten Marie Juel Jensen det at prøve at få børn og være i et langt fertilitetsbehandlingsforløb. Da hun selv stod midt i inseminationer og IVF-forsøg, savnede hun at høre andres erfaringer. Derfor har hun nu kastet sig ud i at fortælle sin personlige historie – i samarbejde med sin kæreste Thor Seierø Mouritsen – så du i denne bog får både kvindens og mandens perspektiv på hormonsprøjterne, sædprøverne, ægudtagningerne, uvisheden, de grimme følelser, de glade følelser og behovet for en plan B. De har ingen facitlister, for alle fertilitetsforløb er forskellige. Men de fortæller, hvad der virkede for dem, så de kunne overleve et mangeårigt fertilitetsforløb som mennesker og som par. 
Skal I ikke snart have nogen børn? indeholder også en række fakta om medicin og behandlinger og afsluttes med et interview med to rådgivere fra Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse (LFUB) – Helene Cagara Bækgaard, jordemoder og psykoterapeut MPF, og Lise Holck, cand.pæd.pæd.psych og lektor i psykologi. De giver deres bud på, hvilke tanker der er vigtige at gøre sig før og under et fertilitetsbehandlingsforløb og kommer også ind på de særlige overvejelser, der kan gøre sig gældende, hvis man er solomor eller et lesbisk par i behandling.   
Forfatter
Kirsten Marie Juel Jensen
ISBN13
9788793816190
ISBN10
8793816197
Udgave /år
1 / 2022
Forlag
Forlaget Sort Kat
Sort Kat
Sidetal
183
Indbinding
Hæftet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.