• Ny
Tilregnelsen i skatte- og...

Tilregnelsen i skatte- og afgiftsstrafferetten

Djøf Forlag
9788757469301
1.177,00 kr.
Inkl. moms

 

TILREGNELSEN I SKATTE- OG AFGIFTSSTRAFFERETTEN er den første samlede danske fremstilling af tilregnelsesvurderingen på området og bygger på forfatterens ph.d.-afhandling. På grundlag af en analyse af omfattende retspraksis påvises, hvilke direkte og/eller indirekte beviser der almindeligvis fører til, at domstolene statuerer forsæt, grov uagtsomhed eller simpel uagtsomhed, og at der kan identificeres og systematiseres mønstre heri som forhåndsformodninger af betydning for tilregnelsesbedømmelsen.

 Bogen belyser bl.a. følgende centrale spørgsmål:
– Hvor går grænsen mellem forsæt, grov uagtsomhed og simpel uagtsomhed?
– Hvordan fastlægges ansvarsfordelingen mellem rådgiver og dennes klient?
– Kan tilregnelse statueres trods manglende strafferetlig tilregnelighed?
– Hvordan adskiller bevisbedømmelsen sig i civile skattesager fra skattestraffesager?
– Finder efterfølgende tilregnelse anvendelse i skatte- og afgiftsretten samt i skatte- og afgiftsstrafferetten? 

Bogen analyserer bevisbyrdens placering og beviskravets indhold og styrke for subjektive og objektive gerningsmomenter samt anvendelsen af in dubio pro reo.

Herudover belyser bogen faktiske og retlige vildfarelsers betydning for bevis- og tilregnelsesbedømmelsen, herunder i relation til tiltaltes plus- og minusfaktorer.

Endelig indeholder bogen en komparativ analyse af retstilstanden i Danmark, Sverige og Norge samt en perspektivering med forslag til lovændringer i skatte- og afgifts strafferetten. 

Bogen giver et samlet, praksisbaseret og systematiseret grundlag for forståelsen af til- regnelsen og bevisbedømmelsen i skatte- og afgiftsstrafferetten. Den henvender sig til domstole, myndigheder, advokater, revisorer, studerende og forskere. 

Forfatteren, Tommy Pedersen, har gennem mere end 25 år arbejdet med skatte- og afgifts strafferet samt straffeproces i skattemyndighederne.

Forfatter
Tommy Pedersen
ISBN13
9788757469301
ISBN10
875746930X
Udgave /år
1 / 2026
Forlag
Djøf Forlag
Sidetal
771
Indbinding
Hæftet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.