Selskabsskatteret

Professor, dr. jur. Erik Werlauffs SELSKABSSKATTERET, nu 21. udgave, er et klassisk værk, som giver et samlet billede af selskabs-, fonds- og foreningsbeskatningen.  

Werlauff inddrager både danske og internationale aspekter og kæder skatteretten sammen med civilretten, således at de skattemæssige konsekvenser af de forskellige selskabs- og aftaleretlige dispositioner belyses. Bogen indeholder talrige praktiske eksempler, der giver læseren et operativt indblik i selskabsskatterettens mange muligheder – og faldgruber.  

Nyt i 21. udgave er blandt meget andet:  

udbredelse af omgåelsesklausulerne i ligningslovens § 3 til ikke blot at omfatte EU- og DBO-relaterede forhold, men alle skatteforhold,seneste praksis om tilbagekaldelse af tilladelse til skattefrie transaktioner,den allerede omfattende praksis efter omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3,beskatning af kapitalejerlån, også når disse selskabsretligt er fuldt ud lovlige,den konkrete rentesats (ikke diskontoen + 4 pct.) ved lån fra ejer til selskab,udviklingen i praksis om fortsat brugbare A/B-modeller til generationsskifte gennem opdeling i aktie- eller anpartsklasser,udviklingen i praksis om, hvornår mellemholdingselskaber kan anses for reelle og derfor kan modtage skattefrit udbytte,prisdannelsen mellem danske og udenlandske koncernforbundne selskaber og kravene til koncernens egen TP-dokumentation,manglende hjemmel til tripelbeskatning af den fysiske eneejer af danske selskaber og udenlandske (lavskatte)selskaber, der udsættes for TP-korrektion, indgangsværdier ved kommuners indskud af vandforsynings- og spildevandsaktiviteter i nystiftede selskaber,praksis om den skattemæssige behandling af OPP-kontrakter mellem en privat part og en offentlig myndighed,praksis efter tonnagebeskatningsloven,udviklingen i kampen mod multinationale koncerners skatteunddragelse, jf. BEPS-initiativet, praksis om skattesalg i form af salg og (hurtigt) tilbagekøb, ogpraksis om (manglende) anerkendelse af fond med hjemsted i udlandet, selvom fondens uafhængighed ikke er sikret på samme måde som for en