Your cart
Der er ikke flere varer i din indkøbskurv
København-Hillerød-Helsingør
Nordbanen er en af Danmarks ældste jernbaner, åbnet i 1864. Banen skabte erhvervsudvikling i Nordsjælland, f.eks. kunne der nu hurtigt og nemt sendes mælk til den voksende hovedstads husholdninger og mursten til dens omfattende byggerier. I sin tid rejste Europas kronede hoveder med Nordbanen for at besøge „Europas Svigerfader“, Christian IX, på Fredensborg Slot. Banen flyttede folk – storbyens befolkning kunne komme ud til skov og strand – og efterhånden kunne man bosætte sig nordpå og arbejde i København. Da S-toget i 1936 nåede til Holte intensiverede det udflytningen nordpå. Det gentog sig da S-banen i 1968 nåede til Hillerød, og strækningen er i dag en af de mest benyttede på S-banen. Nord for Hillerød blev trafikken efterhånden adskilt fra den sydlige dels tættere trafik og banen fik tilnavnet „Lille Nord“. Den betjenes i dag – som de andre nordsjællandske lokalbaner – af Lokaltog.
- Forfatter
- John Poulsen
- ISBN13
- 9788791434563
- ISBN10
- 8791434564
- Udgave /år
- 1 / 2020
- Forlag
- Bane Bøger
- Sidetal
- 316
- Indbinding
- Indbundet