Your cart
Der er ikke flere varer i din indkøbskurv
1800-tallets Roskilde var byens guldalder, men på en anden måde end vikingetiden og middelalderen. Byen var en lille, solid købstad med storkøbmænd, håndværkere og unge studerende, som drog ud i verden – og inviterede ligesindede hjem til Roskilde. Blandt dem var personligheder som H. C. Andersen, C. E. F. Weise og Holger Drachmann. Selvfølgelig vidste alle i Roskilde, at tidens mest kendte malere, forfattere og komponister nu gik rundt i byens gader, men man forstod også, at disse mennesker kom til byen for at få fred og ro – og det fik de. Inspiration fik de også og den lille by og naturen ved fjorden fandt vej til deres malerier, fortællinger, romaner, skuespil og digte. I værker, som i dag nyder den højeste nationale status og som er opbevaret på de fineste institutioner herhjemme. De 12 personligheder, som bliver portrætteret i denne bog er følgende: Komponist C. E. F. Weyse. Domorganist og maler Hans Matthison-Hansen. Digter og forfatter H. C. Andersen. Maler Wilhelm Marstrand. Komponist J. P. E. Hartmann. Marinemaler Vilhelm Melbye. Digter Aage Matthison-Hansen. Digter og maler Holger Drachmann. Forfatter Agnes Henningsen. Digter og forfatter Jeppe Aakjær. Maler L. A. Ring og forfatter Gustav Wied. Alle blev de fortryllet af Roskilde og i denne bog, beskriver Lotte Fang deres historie, deres værker og deres færden i byen. Hermed får man som læser et ganske særligt indblik i 1800-tallets Roskilde – Roskildes Guldalder.
- Forfatter
- Lotte Fang
- ISBN13
- 9788799881635
- ISBN10
- 8799881632
- Udgave /år
- 1 / 2018
- Forlag
- Forlaget Brian Christensen
- Sidetal
- 208
- Indbinding
- Hardback