• Ny
Ny nordisk renæssance

Ny nordisk renæssance

Aarhus Universitetsforlag
9788791041297
129,00 kr.
Inkl. moms

 
Norden er tilbage. Med briternes udmeldelse af EU, valget af Trump i USA og Ruslands fuldskalainvasion i Ukraine er verden – og ikke mindst Norden – blevet et mere usikkert sted. Men usikkerheden har også fostret en øget opmærksomhed på det nordiske fællesskab, og flere markante stemmer har de seneste år kaldt på en ”nordisk renæssance”. Men hvad er det for et fællesskab, der skal styrkes, og hvad er det for en idé om Norden, der skal genfødes?

I dette nummer af Slagmark er vi gået sammen med vores nordiske naboer i ARR, det norske tidsskrift for idéhistorie, for at undersøge forskellige idéer om Norden, som de har udfoldet sig gennem historien. Udover et interview med to Nordenforskere fra Universitetet i Helsinki indeholder nummeret seks artikelbidrag, der alle tematiserer Norden som idé. Lige fra 1800-tallets skandinavisme over nordmændene Henrik Wergelands politiske projekt og Henrik Steffens som kulturformidler i Tyskland til artikler om henholdsvis nyere nordisk adoptionslitteratur og victorianske kvinders rejseskildringer fra Island. Alle nye forskningsbidrag, der viser de forskelligartede kontekster, hvori idéer om Norden har spillet og stadig spiller en central rolle. Og som samlet set kan være med til at sætte vores nuværende diskussion af en ny nordisk renæssance i idéhistorisk perspektiv.
Forfatter
Arendse Wenzel Måge og Valdemar Nielsen Pold
ISBN13
9788791041297
ISBN10
8791041297
Udgave /år
1 / 2026
Forlag
Aarhus Universitetsforlag
Sidetal
192
Indbinding
Paperback
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.