Fortællinger fra Gudhjem

Fortællinger fra Gudhjem

Wadskjær Forlag
9788794162098
257,00 kr.
Inkl. moms

 
Fortællinger fra Gudhjem – og noget om H.P. Haagensen er andet bind i slægtsforsknings-serien Glemte Danskere. Bogen er skrevet og genfortalt af Erling Haagensen og er frit baseret på virkelige hændelser.

Ligger der en ufattelig skat fra den russiske juveler Fabergé begravet i en kiste på kirkegården i Gudhjem?

Hvem myrdede Hallegårdsbonden midt under den traditionelle og imponerende høstfest i 1895?

Hvordan bliver den franske revolution og en ulykkesdiamant på Smithsonian Institution i Washington DC blandet ind i en gudhjemfiskers natlige oplevelser i 1880?

Gennem en række enkeltpersoners dramatiske fortællinger om deres oplevelser – frit baseret på maleren og fiskeren H.P. Haagensens interviews og beretninger – får du pludselig et fascinerende indblik i kultur og livsbetingelser, som de var i fiskerlejet Gudhjem i perioden fra 1880’erne til 1920’erne, hvor du samtidig får svar på ovenstående spørgsmål.

Desuden giver Fortællinger fra Gudhjem dig, gennem fortællingen om ophavsmanden, maleren H.P. Haagensen, et indblik i den periode, hvor Gudhjem var et centrum for kultureliten i dansk malerkunst.

Glemte Danskere
Serien Glemte Danskere er skrevet af forskellige forfattere, som alle har noget på hjerte om historiske personer. Disse personer er ikke nødvendigvis bredt kendt blandt befolkningen, men fortjener opmærksomheden. Det kan også være totalt ukendte personer, som til gengæld kan gøre os klogere på livet i “gamle dage”.

Første bind: Gå på rov i dit familietræ – Bliv familiens historiefortæller af Dorte Kofoed.
Tredje bind: Besat af fortiden af Mads Faber
Fjerde bind: Bent Silberg - et liv med møblerne af Selva Wildwood
Forfatter
Erling Haagensen
ISBN13
9788794162098
ISBN10
8794162093
Udgave /år
1 / 2021
1 / 2023
Forlag
Wadskjær Forlag
Sidetal
239
Indbinding
Hardback
Indbundet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.