Your cart
Der er ikke flere varer i din indkøbskurv
Identitet i hverdagslivet
Med et skarpt blik for hverdagslivets detaljer tegner den nordirske antropolog og sociolog Richard Jenkins et øjenåbnende portræt af dansk identitet. At være dansk er fuld af interessante historier om danskerne og Danmark set udefra. Høflighed, humor og danske skikke, f.eks. hele tiden at sige ”tak” og bruge Dannebrog ved enhver given lejlighed, sættes under lup. Blandt de mange emner, Jenkins undersøger, er også danskernes holdning til indvandring, EU og kongehuset, kristendommens rolle i Danmark, og hvordan den danske stat bidrager til den enkeltes identitet – bl.a. via skolesystemet og CPR-registeret.
Richard Jenkins analyserer ’danskhed’ som en praksis – som noget almindelige mennesker gør i hverdagslivet, og som derfor er i stadig udvikling. Han ser på, hvordan vi danskere forstår os selv og ikke mindst ”de Andre”, f.eks. forholdet mellem Jylland og København og mellem Danmark og Tyskland.
For første gang foreligger Jenkins’ værk nu i dansk oversættelse. Bogen er forsynet med en ny introduktion, efterskrift og appendiks. Efterskriftet rummer Jenkins’ refleksioner over den politiske og kulturelle udvikling i Danmark siden den engelske udgave, Being Danish, udkom første gang i 2011, ligesom han forholder sig til nogle af de reaktioner, hans analyse af danskhedens fremtid affødte i den danske offentlighed. I appendikset ”Etnicitet i hverdagslivet” fremlægger forfatteren den teoretiske baggrund for undersøgelsen, bl.a. en grundmodel for etnicitet.
Bogen, der er baseret på arkivstudier og feltarbejde i Skive, er det første detaljerede etnografiske studie af moderne dansk identitet i dens mange former.
Richard Jenkins er professor emeritus i sociologi ved University of Sheffield. Han har udført socialantropologisk feltarbejde i Nordirland, England, Wales og Danmark. Blandt hans tidligere udgivelser kan nævnes Social Identity (4. udg., Routledge 2014), Rethinking Ethnicity (2. udg., Sage 2008), Foundations of Sociology (Palgrave Macmillan, 2002) og Black Magic and Bogeymen (Cork University Press, 2014). At være dansk er en omarbejdet og udvidet version af Being Danish (2. udg., Museum Tusculanum Press 2012).

- Forfatter
- Richard Jenkins
- ISBN13
- 9788763541640
- ISBN10
- 8763541645
- Udgave /år
- 1 / 2014
- Forlag
- Museum Tusculanums Forlag
- Sidetal
- 383
- Indbinding
- Hæftet