Den brændende fakkel

Knud Lyne Rahbek blev tiltrukket af det radikalt nye, som ytrede sig i Den franske Revolution. Men hans bekendelse til revolutionens idealer om frihed og menneskerettigheder blev ikke en hindring for hans liv som agtet oplysningsmand og borger i enevældens Danmark.

Den brændende Fakkel viser, hvordan han balancerer mellem oprørskhed og lovlydighed i et intensivt ønske om at bøje det modsatrettede sammen.

Det var i troen på, at dette kunne lykkes i virkelighedens verden, at han udgav sin revolutionsroman Camill og Constance. Den er nærmest overset af litteraturhistorien, og dog står den, 15 år før Walter Scotts Waverley, som den moderne europæiske litteraturs første ægtefødte historiske roman.

Det er i samspillet mellem levnedsløb, litterære frembringelser, national selvforståelse og historiens gang, vi ser det nye portræt af Rahbek og hans bidrag til udviklingen af Danmark mod et demokratisk og tolerant samfund.