Forfatternes dansk

Forfatternes dansk

Aarhus Universitetsforlag
9788771841671
343,00 kr.
Inkl. moms

 
DANSK SPROGHISTORIE 1-6 følger det danske sprogs udvikling fra de ældste runeindskrifter til nutidens digitale tekster. I værkets seks bind beretter sprogforskere og andre eksperter om hvordan udtalen, retskrivningen, grammatikken og ordenes betydning har ændret sig gennem historien. Forfatterne fortæller også om hvordan man taler dansk i fx Island og EU og engang talte det på Guldkysten, ligesom de undersøger hvad der sker når andre sprog som latin, engelsk og tyrkisk dukker op inden for landets egne grænser. dansk sproghistorie 1-6 kommer hele vejen rundt om sprog i Danmark og dansk i verden – før og nu – og kortlægger den afgørende betydning sproget har for kultur og identitet.
FORFATTERNES DANSK beskriver udviklingen af sproglig og litterær stil som den gennem historien er kommet til udtryk i talesprog og ikke mindst på skrift. Bindet viser også hvordan oversættelser af såvel litterære klassikere som tegneserier har påvirket det danske ordforråd og brugen af faste vendinger. FORFATTERNES DANSK sætter ikke mindst fokus på den indflydelse som 20 danske skønlitterære forfattere havde på samtidens og for nogles vedkommende også på eftertidens sprog. Fra Anders Sørensen Vedel over H.C. Andersen og Karen Blixen til Klaus Rifbjerg. Kilderne til bindet omfatter så forskelligartede værker som Dantes Guddommelige Komedie, Leonora Christinas Jammers Minde, Blichers Sildig Opvaagnen og Højholts Gittes monologer foruden udvalgte numre af Anders And og Familie Journal.
Kapitlerne i bind 6: Sprog og stil | Forfattersprog
Forfatter
Ebba Hjorth, Henrik Galberg Jacobsen, Bent Jørgensen, Birgitte Jacobsen, Merete Korvenius Jørgensen og Laurids Kristian Fahl
ISBN13
9788771841671
ISBN10
8771841679
Udgave /år
1 / 2022
Forlag
Aarhus Universitetsforlag
Sidetal
416
Indbinding
Indbundet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.