Stærk som en stridsbaby

Stærk som en stridsbaby

Forlaget mellemgaard
9788776082895
197,00 kr.
Inkl. moms
En fortælling fra hjertet om et mangeårigt forløb som forælder til et alvorligt sygt barn
 
Hvad der startede som en dagbog, endte med – efter 8 år – at blive til bogen Stærk som en stridsbaby. Bogen skildrer på både stærk, barsk og rørende vis, hvordan livet som forælder til et kritisk sygt barn kan forme sig. Hvor ufattelig hårdt det er at se sit barn lide, være i den ene narkose efter den anden og løbende få sin rygsæk fyldt med traumatiserende oplevelser – helt uden mulighed for at skærme hende. Men også hvor hårdt det er samtidig at skulle forstå og agere blæksprutte i sit barns sag i et fortravlet sundhedsvæsen. Og oveni at kæmpe med social-, daginstitutions- og skolesystemet. Og nå ja, så lige sørge for at have overskud til det syge barns tvillingesøster, sit arbejde, parforhold, venskaber osv. – alt imens ens egen krop er fyldt til randen af stress, søvnmangel, bekymring og ensomhed. Men kærlighed kan flytte bjerge, og når det handler om ens børn, kan man som løvemor strække sig langt og stædigt holde fast i håbet om, at der er lys forude.
Uddrag af bogenDa vi gik ind ad døren til hendes stue, mødte et overraskende og bekymrende syn os. Stuen var fyldt med mennesker i hvide kitler, som alle så alvorlige og koncentrerede ud. De var meget optagede af Vigga og af tallene på de maskiner, der monitorerede hende. Mit hjerte hoppede op i halsen! Jeg spurgte hurtigt en af lægerne, hvad der foregik. Hun trak os til siden og fortalte, at de ikke kunne få styr på Viggas lungekredsløb, som var forhøjet. Hun kunne derfor ikke ilte sit eget blod, og situationen var yderst kritisk. De havde, uden held, forsøgt med flere forskellige tiltag, og der var nu kun én ting tilbage, som kunne forsøges for at redde hendes liv.
Om forfatteren Signe Odgaard, født 1984, er mor til 8-årige tvillingepiger, hvoraf den ene er født med misdannelsen diaphragma hernie. Signe er uddannet socialrådgiver og cand.soc. 
Forfatter
Signe Odgaard
ISBN13
9788776082895
ISBN10
877608289X
Udgave /år
1 / 2023
Forlag
Forlaget mellemgaard
Sidetal
244
Indbinding
Hæftet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.