Messias

Messias fra 1918 er muligvis den mest ambitiøse knaldroman nogensinde i dansk litteratur. En okkult og eventyrlig antikrigsroman med science-fiction- og skræk-elementer, skrevet under og omhandlende 1. verdenskrig! Den er et kig ind i vanviddet i en tid, hvor filmen var stum, musikken klassisk, og kunsten og videnskaben på vej til at forandre al normalforståelse.  
Romanen følger den omflakkende maler Stefan Maryko, der tilfældigt ankommer til byen Tronhof, et ukendt sted dybt i Europas hjerteland. En gådefuld stjerne hænger over den lille bjergby som et lysende forvarsel om kommende ulykker. På byens sindssygehospital hersker Wladimir Neschelko, Marykos tidligere studiekammerat, men han er lige så gal som sine patienter. Samtidig foretager den indespærrede franske videnskabsmand Giffard — som tror, han er Messias, Guds søn — sine revolutionerende elektriske eksperimenter, mens den krigslystne russiske zar sender sine spioner af sted for at lære hans hemmeligheder at kende. Midt i det hele forelsker Stefan Maryko sig i den mystiske Urana, som er fanget i et magtspil, der kan resultere i hele menneskehedens udslettelse. 
Laurids Skands (1885-1934) var en af sin samtids mest produktive filmmanuskriptforfattere med særlige evner for at tilpasse litterære forlæg til det nye medie. Samtidig fungerede han som filmkonsulent, instruktør, skuespiller og redaktør på det kortlivede tidsskrift Pan. Han udgav uden den store succes to romaner samt en novellesamling, hvorfra de to mesterlige skræknoveller “Golgatha-studien” og “Menneskekød” dog vakte stor begejstring og fornyet interesse for forfatterskabet, da de i 2019 blev genudgivet i antologien Menneskekød: Grotesker 1910-1920.
GULE ROSER er en ny serie fra Forlaget Escho der fokuserer på kulørt litteratur. Fra skrækromaner, elskovsromaner og kriminalromaner til eventyr fra perioden 1900-1945. Alt hvad den samtidige Georg Brandes og kredsen omkring ham ville have anset som pinligt at læse. Det er bemærkelsesværdigt hvor lidt opmærksomhed dansk litteratur af den kulørte slags har fået igennem tiden. Én forklaring er at det meste af den kulørte litteratur virkelig vardårlig. Mange af teksterne var uoriginale metervarer sprøjtet ud for at tjene nemme penge i en medietid hvor filmen var stum, musik kun klassisk og litteraturen derfor var dominerende og mangfoldig. Men, og her kommer det store MEN, der er så vigtigt. At 99% af den kulørte litteratur var noget lort, skal ikke ligge den sidste 1% til last.