Kongens køtere Bind 1 (PB)

Kongens køtere Bind 1 (PB)

Klim
9788772042107
129,00 kr.
Inkl. moms

 
Denne bog indeholder de tre første titler i Martin Jensens anmelderroste Kong Knud-serie.

I året 1018 sidder Knud den Store solidt på magten. Han regerer over indfødte englændere og de danske tilflyttere, som fulgte i kølvandet på vikingerne, og hjemme i Danmark er der også noget på færde.

Winston er illuminator, Halfdan er falleret stormand, og ad uransagelige veje ender de som sporhunde for kongen. De tager sig af storpolitiske opgaver, når det er påkrævet, og de opstøver forklaringer på de kriminelle handlinger, som det ikke skorter på i vikingekongens England.

Inde længe slutter krokonen Alfilda sig til kobbelet, og det umage trekløver følger færten af den ene sag efter den anden i årenes løb. Det kan ikke undgå at forandre dem som mennesker – eller som kongens køtere.

‘Kongens køtere Bind 1’ indeholder:
‘Kongens hunde’
‘Edbryder’
‘En bondes ord’

Pressen skrev …

om ‘Kongens hunde’:
"Martin Jensen vender tilbage til krimien med første bind i en serie, og den grundige research gør læseren både klogere og byder på god underholdning."
Helsingør Dagblad

"God underholdning, fin historisk indlevelse og et plot, der ikke flår nerverne itu. "
Ekstra Bladet

om ‘Edbryder’:
"En snurrigt og vel fortalt historie ... det er rigtig godt gjort – eller rettere skrevet."
Politiken

"Klassiske krimier, farverige og medrivende. Man er underholdt fra første til sidste side. Læs dem, hvis du er til 'CSI møder vikingetiden'."
Femina


om ‘En bondes ord’:
"Martin Jensens historier fra gamle dage er fyldt med atmosfære. Det er elementært spændende at dykke ned i fortidens regler og sædvaner og hakkeorden sammen med forfatteren. […] han svælger i runer og gamle ord, og det fungerer."
Politiken

"Jensen tager alvorligt fat på middelalderens klassekamp, og han gør det særdeles underholdende og med godt blik for tidens jura, æresbegreber og samfundsindretning."
Berlingske Tidende

"Jeg må indrømme, at jeg under læsningen var mere optaget af, hvad plottet mere eller mindre direkte beretter om mennesker og miljøer, end jeg var optaget af mysteriet i sig selv. Martin Jensen skriver sanseligt og kraftfuldt og formår både at skabe en tæt atmosfære og anskuelige personer."
Kristeligt Dagblad
Forfatter
Martin Jensen
ISBN13
9788772042107
ISBN10
8772042109
Udgave /år
1 / 2020
Forlag
Klim
Sidetal
616
Indbinding
Paperback

Kunder, der har købt dette produkt, købte også:

Kunder, der har købt dette produkt, købte også:

Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.