Arvingen

Arvingen

Forlaget mellemgaard
9788772182032
232,00 kr.
Inkl. moms
 
Jon Harding bliver efter et drabsforsøg på lokalpolitikeren Viktor Flint udpeget af Flint som gerningsmanden. Det bliver hurtigt fastslået, at Jon ikke har noget med drabsforsøget at gøre, men hvad er det, der har motiveret offeret til at pege på Jon? Jons retsbevidsthed trues stadig af det faktum, at kirketyveriernes bagmænd, Børge og Viktor Flint, ikke er blevet stillet til ansvar for hverken tyverierne eller drabet på en ældre kvinde i Gæringe. I sin søgen efter beviser mod familien Flint falder Jon over en sag om mordet på en trækkerdreng i Frederikssund tilbage i 2006. Sagen trækker spor til andre uopklarede mord, og nogle af sporene fører Jon til Sverige, hvor en gammel sag om en politimands selvmord pludselig bliver meget aktuel. Jon forsøger at løse sagen på egen hånd, hvilket kan vise sig at være en meget dårlig idé.Arvingen er fjerde bind i Hængedynd-serien.     
Uddrag af bogen  Jon begyndte omgående at løbe op ad trapperne og hørte samtidig hoveddøren blive åbnet. Han løb så godt, han kunne, men mærkede hurtigt, at det ikke ville nytte noget. Da han nåede den næste repos mellem første og anden sal, standsede han op og vendte sig om. Sekunder efter kom manden og stillede sig på reposen ti trin fra Jon. ”Du er færdig!” snerrede manden og rettede på sin skihue.  ”Du er anholdt!” svarede Jon. Manden grinede tørt. Jon grinede også lidt.  ”Synes du, det er sjovt?” spurgte manden vredt.  ”Næ,” svarede Jon forpustet og tog lygten frem fra trøjen. ”Jeg har bare hørt, at når man er så muskuløs, som du er, så har man også bitte, bitte små testikler, er det rigtigt?”  Manden spyttede på gulvet og trådte et skridt op ad trappen. 
Om forfatteren Allan Erik Mortensen (f. 1970) er opvokset på Frederiksberg, men bosat i Høng ved Slagelse. Han har bl.a. arbejdet som slagter, manuskriptforfatter, skuespiller og instruktør, før han i 2006 uddannede sig til folkeskolelærer. Han debuterede i 2015 med selvbiografien En natsværmers bekendelser. I 2017 udgav han spændingsromanen Gaumjan – Min brors vogter. I Hængedynd-serien er foreløbig udkommet Ringmanden (2017), Menneskeæder (2018) og Fejemanden (2018).
ISBN13
9788772182032
ISBN10
8772182032
Udgave /år
1 / 2019
Forlag
Forlaget mellemgaard
Sidetal
300
Indbinding
Hæftet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.