Fejemanden

Fejemanden

Forlaget mellemgaard
9788772181325
232,00 kr.
Inkl. moms
 
I Gæringe er en ældre dame blevet myrdet i sit hus, og ingen kan forstå hvorfor. Kort efter sker endnu et mord, og efterforskningen tyder på, at det er en professionel lejemorder, der er på spil.    Da landbetjent Jon Harding undersøger mordofrenes fortid, går det op for ham, at han måske kan finde frem til morderens næste offer.    Samtidig forsøger Jon at finde frem til gerningsmændene bag en række tyverier i vestsjællandske kirker. Under jagten på nogle mistænkte sker der en ulykke, og byens borgere holder Jon ansvarlig.    Jons efterforskning af tyverierne sætter ham på sporet af en af landets store forretningsmænd, som ikke har tænkt sig at lade Jons spørgsmål og metoder gå upåagtet hen.    I drabssagen fører nogle tråde tilbage til det tidligere DDR, og Jon bliver bedt om at kontakte Gunnar Jelling, men er den forhenværende drabschef med de mange forbindelser villig til at hjælpe?    Hvem er morderen fra fortiden, og hvem har sendt ham til Gæringe?    Jon må kæmpe mod uret, da endnu et menneskeliv er i fare.   
Fejemanden er tredje bind i Hængedynd-serien.     
Uddrag af bogenJon så på skærmen. Ankomst om fem minutter.  ”Jeg er der om få minutter, men det er meget vigtigt, at du gør præcis, som jeg siger.” Han kunne høre Ella græde.  ”Er der en bagdør, du kan slippe ud ad?”  ”Han banker igen,” hviskede hun mellem tårerne.  ”Ella, hør på mig! Er der en bagdør, du kan slippe ud ad?”  ”Nej,” græd hun. ”Ikke uden han ser mig.”  Han hørte hende undertrykke et skrig. ”Han tager i døren.” hviskede hun.  ”Er den låst?” spurgte Jon forfærdet.  ”Det ved jeg ikke,” svarede hun hæst. ”Det tror jeg.”  Han slukkede for sirenen, så han bedre kunne høre, hvad der skete. Jon hørte hende bevæge sig. ”Et vindue? Kan du slippe ud ad et vindue?”  ”Jeg er løbet ovenpå!”  ”Ella, jeg er hos dig om lidt,” sagde Jon og trykkede yderligere på speederen. ”Kan du …” ”Han er kommet ind!” hviskede hun panisk. ”Han er inde i huset.”          
Om forfatteren  Allan Erik Mortensen (f. 1970) er opvokset på Frederiksberg, men bosat i Høng ved Slagelse. Han har bl.a. arbejdet som slagter, manuskriptforfatter, skuespiller og instruktør, før han i 2006 uddannede sig til folkeskolelærer. Han debuterede i 2015 med selvbiografien En natsværmers bekendelser. I 2017 udgav han spændingsromanen Gaumjan – Min brors vogter. I Hængedynd-serien er foreløbig udkommet Ringmanden (2017) og Menneskeæder (2018).
Forfatter
Allan Erik Mortensen
ISBN13
9788772181325
ISBN10
877218132X
Udgave /år
1 / 2018
Forlag
Forlaget mellemgaard
Sidetal
338
Indbinding
Hæftet
Produkt tilføjet til ønskeliste
Product added to compare.